Team-samarbejde på Markusskolen

 

Før i tiden var lærerjobbet et individuelt stykke arbejde. Man var som lærer alene med sin klasse og sine elever i timerne, man planlagde al sin undervisning derhjemme, man evaluerede selv.

Men, med de intentioner og principper, som ligger bag den nuværende folkeskolelov og arbejdstidsaftalen, som trådte i kraft den 1. august 2000, lægges der nu op til teamsamarbejde.

En af de vigtigste begrundelser for at Markusskolen har indført teamsamarbejde er, at det er et godt grundlag for at forbedre kvaliteten af undervisningen. Planlægningen, gennemførelse og evaluering af undervisningen er ikke længere kun et anliggende for den enkelte lærer, men et fælles anliggende.

Der ud over kan teamsamarbejde også være et væsentligt bidrag til, at lærerne enkeltvis og i fællesskab får mulighed for at udvikle nye kvalifikationer og kompetencer.

Teamsamarbejde skal være med til at udvikle undervisningen og give inspiration!

Hvis undervisningen er tændt, smitter det naturligvis af på eleverne, og er dermed medvirkende til at skabe gode læringsmuligheder.

På Markusskolen har vi flere forskellige teams:

* Klasseteam, som består af alle lærere der er tilknyttet klassen.
* Kerneteam, som består af de 2 lærere der har klassen i flest timer, typisk dansk- og matematiklærer.
* Fagteam, som består af alle lærere i det pågældende fag.