Skole-hjem samarbejde på Markusskolen
 
Skolen lægger stor vægt på samarbejde med forældrene. Hensigten med samarbejdet mellem skole og hjem er bl.a. at skabe de bedste betingelser for i fællesskab at bevæge (udruste) den enkelte elev socialt, fagligt og følelsesmæssigt i en positiv retning.

Dette samarbejde udarter sig i øjeblikket på følgende måder:

Forældremøder

Formål: At forældrene får en orientering om, hvad klassen skal undervises i af klasselæreren og evt. faglærere. Også andre relevante forhold tages op på de forskellige klassetrin som; udflugter, lejrskole, frugtbod, ansvarsfordeling mellem skole-hjem og generelle problemer osv. Ved mødet vælges også en repræsentant til skolens aktivitetsudvalg samt evt. medlemmer til klasseråd.

Klasselæreren og forældrene kan drøfte en række forhold, som har særlig interesse for klassen. Ud over det som er nævnt ovenfor, kan man også drøfte værdiladede emner. I de mindste klasser kan emnerne f.eks. være: klassefest, fødselsdagsfest, påklædning, venskab m.m.

I de større klasser kan emnerne f.eks. være: fester, alkohol, narkotika, rygning, påklædning, gå-i-by kultur m.m. Der kan evt. laves fælles regler, der kan hjælpe den enkelte elev til at udvikle sig i en positiv retning).

Forældresamtaler

Forældresamtaler finder sted på skolen, hvor der er en kort personlig samtale med dansk- og matematiklæreren, og hvis det er muligt med andre lærere.

Formål: Forældrene får en kort orientering om elevens trivsel, faglighed, engagement og udvikling. Også personlige sager kan drøftes.

Arrangementer på skolen

Her kan nævnes: Julestue, pædagogisk aften, forårsfest, skoleafslutning, koncerter, klassefest og forældredag. Forældredag er en lørdag om året, hvor alle forældre kan komme og følge undervisningen i nogle af skolens fag.

Formål: At styrke fællesskabet mellem alle skolens relationer.

Skriftlig orientering

Her kan nævens: meddelelsesbog, karakter- og evalueringsblad, skoleblad, hjemmeside, skrivelse fra skoleleder, lærere til elever/hjem.

Formål:

 

At der igennem meddelelsesbogen kan gives korte relevante beskeder, (så begge parter er trygge.)

 

At der ved karakter- og evalueringsblad gives en orientering om elevens faglighed og arbejdsindsats.

 

At der ved de skriftlige- og elektroniske meddelelser gives en bred orientering om skolens dagligdag og arrangementer.

Hjemmebesøg

Hjemmebesøg finder sted i børnehaveklasse og 1. klasse.
Her kommer klasselæreren, hvis forældrene ønsker det, på besøg i hjemmet

Formål: Alt vedrørende elevens skolegang kan drøftes under mere afslappede forhold.

Opsummering

Det som er utrolig vigtigt for skolen er, at det er klasselæreren, som er den person, der i første række er forældrenes kontaktled, og som skal følge op, hvis der opstår nogle problemer imellem faglærer og elev. Derudover evalueres forældresamtaler, forældremøder og hjemmebesøg i teams samt på lærermøder.